Jan Pytlicks trupper - uden Rikke Skov og Josephine Touray - besejrede i den anden kamp Frankrig med 31-21 efter 13-8 i pausen. Hermed er Danmark klar til lørdagens semifinale.
Lige som i åbningskampen mod de russiske verdensmestre lagde det danske hold nervøst ud og kom hurtigt bagud 1-4. Frankrig fik dog også scoringskrise, og efter 17 minutter var stillingen sølle 4-4.
I anden halvleg kunne de 3.605 tilskuere glæde sig over et sprudlende dansk landshold, som diskede op med storspil i angrebet og solidt forsvarsspil - ikke mindst i målet, hvor Christina Pedersen fra FCK Håndbold var forrygende.
I aften møder Danmark Ungarn i den sidste puljekamp.
-Newspaq