Det lignede i lang tid en massiv lussing til det østrigske landshold i håndbold, men i løbet af de sidste 12 minutter lykkedes det danskerne at smide en storsejr på 10 mål væk til et slut resultatet på 32-27 i gårsdagens VM-kvalifikationskamp i Brøndby.
Alligevel er de danske håndboldstjerner dog overbeviste om, at billetten til VM i Sverige er inde for rækkevidde.
"Selv om det var helt åndssvagt, at vi taber den sidste fase af kampen med 3-8, er jeg sikker på, at vi klarer os videre til VM-slutrunden i Sverige næste år," siger højrefløjen Hans Lindberg efter kampen til Politiken.
Han bakkes op af den danske topscorerer Mikkel Hansen, som lavede otte mål i kampen.
"I den sidste fase af kampen var vi ikke koncentrerede nok. Og da den schweiziske målmand også diskede op med redninger, kunne vi ikke holde forspringet. Men jeg er dog sikker på, at vi snupper VM-pladsen. Det troede jeg før kampen, og det gør jeg stadig," siger han til Politiken.
Returopgøret mod Schweiz skal spilles 20. juni.