Skjern Håndbold fortsætter klubbens perfekte åbning på Herre Håndbold Ligaen.
Mandag aften vandt Skjern på hjemmebane sikkert med 39-24 over Århus Håndbold. Værterne førte med 19-14 ved pausen.
Sejren betyder, at Skjern har vundet sæsonens første fire ligakampe, og det kan kun KIF Kolding København matche.
De to mandskaber kommer til at stå over for hinanden 8. oktober i det, der allerede ligner et topbrag.
Mens Skjern er kommet godt i gang, så halter det lidt mere for aarhusianerne. Århus Håndbold har vundet to og tabt to kampe, og det rækker til en placering i midten af rækken.
/ritzau/