Hvis du er halvsløj, så er det med at holde dit host tilbage og skjule dine klattede øjne bag et par solbriller, hvis du skal flyve med Virgin eller British Airways.
De to store britiske flyselskaber vil forbyde passagerer, der er mistænkt for at være smittet med H1N1 at flyve med dem. Det skriver The Guardian.
Tiltaget skal være med til at forhindre en spredning af sygdommen, der også er kendt som influenza A eller svineinfluenza.
Derfor skal passagerer, der har ondt i halsen, hovedpine, ømme muskler og er forkølet tilkalde, der kan vurdere personens tilstand, inden de kan komme med ombord.
Det drastiske tiltag skal ses i lyset af, at 55.000 briter er blevet smittet med H1N1. Kun 76 danskere er smittet.
Virgin lover, at syge afviste passagerer kan komme med et senere fly uden yderligere omkostninger.