Syge borgere i Region Hovedstaden, der ringer til akuttelefonen 1813, får i de fleste tilfælde ikke fat i en læge, der er specialuddannet i at skelne raske fra syge, skriver Politiken lørdag.
Vagtlægearbejdet med telefoniske visitationer varetages i stedet af læger, der er uddannet i at bedøve, behandle hjertesygdomme, sygdomme i underlivet eller plastikkirurgi. Blot 42 procent af vagtlægerne er specialister i almen medicin, som er baggrunden for de praktiserende læger.
Det viser tal fra Danske Regioner.
I hovedstadens gamle lægevagtsordning, der 1. januar 2014 blev erstattet af akuttelefonen 1813, var 94 procent speciallæger i almen medicin. I landets fire øvrige regioner er næsten alle speciallæger i akutordninger fortsat almenmedicinere.
"Speciallæger i almen medicin er bedre i den situation end neurokirurgen eller plastikkirurgen. Når borgerne skal telefonvisiteres, er der ikke brug for specialistviden fra hospitalslæger", siger Lars Engberg, formand for Danske Patienter, til Politiken.
Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at det skulle være et lægefagligt eller patientsikkerhedsmæssigt problem, at den nye 1813-ordning i hovedstaden har færre læger med en almenmedicinsk baggrund tilknyttet end tidligere. Det påpeger professor og programleder for sundhed i kommunernes og regionernes fælles analyseinstitut, Kora, Jakob Kjellberg. Han er medforfatter til en evaluering af 1813-ordningen.
"Men er det så ønskeligt, sådan som hovedstaden har indrettet sig? Nej. Man vil naturligvis gerne have flere praktiserende læger, for de er de bedst kvalificerede til at sortere de syge fra de raske. Derfor er de gode at have i en akutordning, så ikke alt for mange kommer på hospitalet", siger han til Politiken.
Siden regionen hjemtog lægevagtordningen fra de praktiserende læger og oprettede akuttelefonen 1813, har de to parter ligget i åben strid. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har opfordret sine medlemmer til at boykotte ordningen. Formand for PLO Christian Freitag kalder det over for Politiken "noget af et eksperiment at sætte andre speciallæger til at passe akutordningen 1813, hvis ikke de har forudsætningerne".
Også i Region Hovedstaden ønsker man "en væsentlig større andel af almenmedicinere" i 1813-ordningen, siger Freddy Lippert, der er direktør for Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed, til Politiken.
Region Hovedstaden understreger, at læger ansat i 1813 er kvalificerede til jobbet, fordi de har erfaring med eksempelvis lægevagtarbejde eller akutarbejde på hospitalernes akutmodtagelser.