Den australske gynækolog Graeme Stephen Reeves er kendt som Slagteren fra Bega . På trods af, at han er erklæret psykisk syg, har han behandlet hundredvis af kvinder.
Nu har myndighederne fundet ud af, at femten af hans patienter er døde på mystisk vis - både spædbørn og kvinder. Det skriver Aftonbladet.se.
Skrækgynækologen er desuden mistænkt for at have lemlæstet over 800 kvinder i Australien.
Allerede i slutningen af februar blev det afsløret, at Graeme Stephen Reeves stod bag en række grove overgreb på kvindelige patienter.
De mange hundrede overgreb skal have fundet sted på flere sygehuse i Sydney og Bega i Australien.
Politiet er nu ved at undersøge anklagerne, hvor otte spædbørn og syv kvinder er døde efter besøg hos gynækologen.
Omkring halvdelen af de 800 overgreb skete tilbage i 1996.