Kampråb, latter og musik blæste fra regnvåde højttalere over alt i landet, da danske gymnasieelever i går demonstrerede mod regeringens besparelser.
I København mødtes op mod 7.000 elever på Axel Torv for at gå mod Christiansborg og sætte punktum for elleve dages strejker og demonstrationer; nogle var forberedte og havde diverse regnslag og paraplyer med sig, andre havde forglemt sig men holdt alligevel ud og gik drivvåde med i optoget.
Og snart genlød centrum af København af hujen og skrigen. Man var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en tydelig utilfreds forsamling der gik mod Christansborg.
En af stemmerne tilhørte Jacob Bruun fra Frederiksberg Gymnasium:
»Vi står jo sammen om noget, vi alle kan stå inde for, og det giver en god følelse. Vi er alle sure over at blive behandlet sådan,« sagde Jacob Bruun, mens han forsøgte at få fjernet de vedvarende regndråber fra sine briller.
Resten af kroppen opgav han at holde tør.
»Det kan ikke være rigtigt, at vi i fremtiden skal sidde 35 elever i ét klasselokale når 28, som grænsen er på i dag, allerede er for mange. Derudover er der et problem med kvaliteten af vores undervisningsmateriale og borde og stole,« sagde han og tilføjede, at et af klagepunkterne netop lyder på, at der er stor brug for økonomisk støtte til fornyelse af gymnasierne.
Alle aktionerne var arrangeret af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.