Det er ikke kun drenge, der synes, at sex på skærmen er spændende.
Ifølge en ny undersøgelse ser 30 procent af de svenske gymnasiepiger lige så meget porno som drengene. Og ti procent af de svenske piger ville gerne se mere porno end de allerede gør. Det skriver Videnskab.dk.
Forskerne der bag undersøgelsen ved ikke, hvorfor hver tiende pige ikke ser den porno, hun gerne vil.
"Det er ikke adgangen til pornografi, der forhindrer dem i at bruge det – pornografi er let at finde på internettet. Måske skyldes deres afholdenhed, at det er forventet, at piger ikke har lyst til at se pornografi. Så hvis pigerne kan lide at bruge det, kan de få følelser af skyld og skam," siger postdoc ved Uppsala Universitet Magdalena Mattebo, der er hovedforfatter på studiet.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af interviews med 877 svenske gymnasieelever i alderen 16 år.
Kilde: Videnskab.dk.