Stephanie Simonsen og Simon Nicolaisen fra Helsingør Gymnasium, begge 19 år, har begge prøvet at blive fuppet af såkaldte benægterhjemmesider på nettet. Det skete sidste år, da de i 2. g skulle lave tværfaglige opgaver om holocaust.

Simon Nicolaisen husker tydeligt, at han i en opgave skrev om gasarten cyklon B, som historikerne regner for den gas, der blev brugt i gaskamrene.

»Jeg søgte på Cyklon B på Google og kom så frem til nogle sider, der satte spørgsmålstegn ved, om den gas kunne være brugt. Det blev blandt andet begrundet med gassens termiske forhold, og det virkede troværdigt. Lidt efter lidt var jeg faktisk ikke sikker på noget som helst,« fortæller han.

Professor-titler

Også Stephanie Simonsen lod sig overbevise af gas-argumenterne. Men også antallet af dræbte kom hun kraftigt i tvivl om, efterhånden som hun nærlæste mange af hjemmesidernes argumenter.

»Mange af artiklernes skribenter havde professor-titler, og det var da klart også med til at overbevise mig om, at der måske kunne sættes spørgsmålstegn ved de ting, jeg ellers havde hørt om holocaust,« siger hun og tilføjer:

»Jeg kendte ikke til fænomenet med benægtere, og derfor var jeg ikke på vagt over for faldgruberne.«

50.000 hits på nettet

Deres historielærer Otto Rühl opdagede først problemet i eksamenslokalet. Blandt andet da Simon Nicolaisen på et tidspunkt gentog et af de typiske benægterargumenter - nemlig, at gasningen på grund af indretningen af gas- kamrene ikke kunne have fundet sted, uden at bødlerne selv ville være blevet gasset.

»Da ringede alle alarmklokker naturligvis,« siger han, der har følgende forklaring på problemet:

»I gamle dage var det svært for eleverne at vælge mellem 50 bøger. I dag skal de vælge mellem 50.000 hits på nettet. Og på nettet ser alle dokumenter jo meget officielle ud,« siger Otto Rühl.

Mindre tid

På Dansk Institut for Internationale Studier hører man oftere og oftere om problemet. Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF kender også til gymnasieelever, der lader sig overbevise af forkerte oplysninger om holocaust på nettet.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er rystet over tendensen:

»Hvis elever misforstår det med at være kritisk over for alt sådan, at man også skal referere fra fanatiske hjemmesider, så er den rivende gal. Det her viser, hvor vigtigt det er, at eleverne undervises i at bruge nettet kritisk,« siger han.

Og det er bestyrelsesmedlem i Historielærerforeningen Peder Wiben enig i:

»Det prøver vi også på. Men med den nye reform er timetallet i historie desværre begrænset, så der er blevet mindre tid til at klæde eleverne på,« siger han.