Det er vigtigt, at aftalen om en ny gymnasiereform er skrevet under af partier i både rød og blå blok.
Sådan er reaktionernes fællesnævner blandt en række interesse- og fagorganisationer, efter at Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative fredag aften nåede frem til en aftale på området.
- Det havde været en helt uholdbar situation, hvis adgangskravene til uddannelserne groft sagt kunne skifte med Folketingets flertal. Det er afgørende, at landets unge ved, hvad de kan regne med - også selv om det ikke er de mest simple adgangsregler, som partierne er blevet enige om, siger LO-næstformand Ejner K. Holst i en pressemeddelelse.
Aftalen indebærer blandt andet, at elever i folkeskolen fremover skal have et karaktergennemsnit på 5 i stedet for 4 for i første omgang at blive erklæret egnet til gymnasiet.
Hos Dansk Industri håber man, at reformen kan få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, siger underdirektør hos Dansk Industri Charlotte Rønhof i en skriftlig kommentar.
- Vi har brug for, at langt flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og gymnasieaftalen vil få flere folkeskoleelever til at tænke over deres valg af ungdomsuddannelse. Sker det ikke inden for få år at få rykket balancen, kan det dog blive nødvendigt at se på forholdet mellem gymnasieuddannelserne og erhvervsuddannelserne, siger hun.
Hos Dansk Erhverv kalder uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen reformen "en tiltrængt opstramning".
Organisationen undrer sig dog over, at partierne har skærpet karakterkravene i den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering, men at en gennemsnitskarakter på 02 eller mere ved afgangsprøven kan skaffe adgang til gymnasiet.
- Reformen vil samlet set være med til at give gymnasierne et tiltrængt fagligt løft, men det er forvirrende, at man på den ene side har et skærpet krav til en uddannelsesvurdering og på den anden side kun har et adgangskrav på 02.
- Vi havde gerne set, at karakterkravet var på 4 i dansk og matematik. Om reformen er fugl eller fisk, må tiden vise. Selv om retningen er rigtig, kan jeg være bekymret for, om den løfter niveauet nok, siger Mette Fjord Sørensen.
Ingeniørforeningen IDA håber, at gymnasieaftalen vil være med til at styrke de naturvidenskabelige fag.
- IDA bakker op om intentionerne i aftalen, men afventer naturligvis i spænding, om det resulterer i reelle resultater, hvor endnu flere elever fra det almene gymnasium bliver både motiverede og parat til at kunne læse videre på de uddannelser, hvor erhvervslivet skriger på arbejdskraft, siger formand Thomas Damkjær Petersen i en kommentar.
/ritzau/