Den luksuriøse villa i London Street, der indeholder 33 forskellige rum, er åbenbart ikke nok for det celebre par Gwyneth Paltrow og Chris Martin, der nu køber deres tredje ejendom på samme gade.
I 2007 købte parret grunden ved siden af deres villa for at udvide boligen, der i dag er 11,2 millioner dollar værd. Nu har de købt huset overfor, hvor deres assistenter kan bo. Det skriver det britiske Daily Mail.
Naboerne er dog ikke begejstrede for parrets mange boligplaner. For nyligt kunne Paltrow og Chris Martin blandt andet afsløre deres planer om en tre meter lang barriere, der skal bygges rundt om deres hjem.
"Som naboer har vi set på deres byggerier i årevis. Det nye hegn vil komme til at se åndssvagt ud, og vi har planer om at protestere. De har tænkt sig at forvandle et viktoriansk hus til en fæstning," siger en nabo.