Gwyneth Paltrow skulle have spillet over for Nicole Kidman i den danske film, 'The Danish Girl'. Filmen, der også produceres af Nicole Kidman, er den sande historie om det danske kunstnerpar Einar og Gerda Wegener. Det interessante ved dem er, at Einar i 1931 som den første mand nogensinde fik foretaget en kønsskifteoperation.
Han/hun døde i 1931 af komplikationer i forbindelse med den ultimative operation - transplantation af en livmoder, som ville gøre hende i stand til at føde et barn.
Så historien er såmænd spændende nok, men Gwyneth Paltrow er træt og trænger til en pause efter optagelserne til sin seneste film, 'Love Don't Let Me Down'.
"Nogle dage føler jeg, at alle vil have et stykke af mig. Jeg er så træt," siger den 37-årige skuespillerinde til Mail Online.
I forbindelse med optagelserne til filmen har hun og manden, Chris Martin, ikke set meget til hinanden, og nu trænger de til at være sammen.
"Chris og Gwyneth har tilbragt meget tid hver for sig. På den her måde får hun mere familietid," siger hendes talsmand.
I filmen spiller Nicole Kidman rollen som Einar Wegener, og det var altså meningen, at Gwyneth Paltrow skulle have spillet hustruen Gerda.