En journalist beskylder Gweneth Paltrow for at have hugget hendes idé til et website om sund livsstil og alternativ medicin.
Det er journalisten Mary Kate Hearon, der mener, at Gwyneth ikke selv kan tage æren for sit koncept og website goop.com, hvor man kan finde gode råd til en sund holistisk livsstil med for eksempel opskrifter, gode råd om motion og forslag til kulturelle oplevelser.
Hearon hævder ifølge heatworld.com, at Gwyneth har stjålet idéen fra Hearons eget website theweeklybeet.com efter en samtale mellem de to for nogle år siden.
"Det er ret skandaløst. Folk fortjener at kende sandheden om, at idéen ikke er hendes egen," siger Hearon.
Hverken Gwyneth eller hendes talsmand har villet udtale sig om sagen, men en ven af skuespillerinden mener, beskyldningen er til grin, og at Gwyneth hverken kender Hearon eller det pågældende website.