De københavnske natklubber kender allerede islandske GusGus meget godt.
Electro-house-bandet har nemlig flere gange fyldt dansegulvene i hovedstaden. Nu vender GusGus tilbage til København og spiller i juni koncert i Lille Vega, skriver pol.dk.
Bandet vil 11. juni præsentere deres seneste og længe ventede album 24/7 for sine danske fans.
GusGus har ligget i front siden 1990'erne, når det gælder islandsk elektronisk musik, og har blandt andet remixet navne som Björk, Depeche Mode, Moloko og Sigur Rós.
Oprindeligt havde bandet hele ni medlemmer, men nu er der kun tre tilbage - Birgir Þórarinsson, Daníel Ágúst Haraldsson og Stephan Stephensen aka. President Bongo.