Tyveriet fik alle danskere op af stolen. Nu er de to mænd, der ved et spektakulært røveri stjal Guldhornene fra museet Kongernes Jelling i september, blevet dømt.
22-årige
Sonni Svensson har fået to år og fire måneders fængsel, mens 25-årige Serkan Barut er blevet idømt to års fængsel for tyveriet. Dommene faldt sent i aftes ved retten i Fredericia, skriver Eb.dk.
Derimod fandt retten ikke, at der var belæg for at dømme moderen til den ene af mændene. Hun var tiltalt for
hæleri, fordi guldhornene blev fundet på loftet i hendes hus. Hun blev derfor frikendt.
Ifølge den 22-årige Sonni Svensson skyldte han penge væk, og derfor brød han ind i Kongernes Jelling, hvor han blandt andet stjal
et sæt museumskopier af guldhornene fra 1859 samt en uvurderlig halsring og en 9.000 år gammel ravbjørn - alle genstande, der bliver betragtet som nationalklenodier.
Dommeren troede dog ikke på hans forklaring om, at han var alene om tyveriet, og dømte derfor også Serkan Barut.