Olsen raus gjaldede OB's fans ned over banen, efter striberne endnu en gang skuffede hjemmepublikummet og nu får mere end almindeligt svært ved at vinde guld.
0-0 blev det hjemme mod Esbjerg til trods for, at OB havde et kæmpe spilovertag og langt de fleste chancer. Det var blot OB's første point i tre kampe, og fynboerne er nu seks point fra FC København og guldmedaljerne, efter at københavnerne i dag tog tre sikre point mod FC Nordsjælland med en sejr på 3-0.
Til gengæld kan Esbjergs folk være godt tilfreds med nulløsningen, efter at Esbjerg har fået to lussinger begge på 4-0 i de seneste to kampe.
"Vi skal være meget glade for resultatet i Odense i dag," sagde Esbjergs træner Ove Petersen til TV 3 + efter kampen.