Guldbrandsen kritiseres for ufin metode

Manden bag filmen »Den hemmelige Krig« kritiseres for bevidst at gengive et citat, som han vidste var blevet korrigeret af kilden.

Journalist Christoffer Guldbrandsen, der står bag den kontroversielle film »Den hemmelige krig« om Danmarks deltagelse i Afghanistan, kritiseres nu for at misbruge en udtalelse fra en kontorchef i Forsvarsministeriet.

Den nu afdøde kontorchef Birgitte Juul optræder ifølge Jyllands-Posten i filmen med følgende citat, gengivet på skrift:

»Danske styrker har ikke selv fysisk pågrebet personer i Afghanistan.«

Ifølge Forsvarsministeriet korrigerede kontorchefen umiddelbart efter sin udtalelse til at danske soldater havde pågrebet 34 personer. Alligevel brugte Christoffer Guldbrandsen det gamle citat i sin film.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.