Guldborgsund Kommune

Guldborgsund: Slut med olie- og gasboringer - en kæmpe sejr for Lolland-Falster  

Regeringen sætter en stopper for jagten på olie og gas på land og i de indre danske farvande. En historisk og helt rigtig beslutning, siger Guldborgsunds borgmester, John Brædder, der selv har været en af kritikerne.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
70 års kamp for at finde olie og gas i den danske undergrund er slut. Efter massiv modstand fra lokale kræfter landet over har regeringen besluttet, at der ikke længere skal bores efter olie og gas på land og i de indre danske farvande. Det har klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt netop meddelt.

Det er en kæmpe sejr for vores lokalområde og for de mennesker, der har kæmpet imod, siger borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder.

"Den her udmelding fra regeringen viser, at man virkelig kan rykke noget, når man går sammen og viser sin modstand mod beslutninger, der er taget centralt uden lokal inddragelse. Det er en kæmpe sejr for vores lokalområde og ikke mindst for foreningen Nul Huller, der har kæmpet indædt mod fracking på Lolland-Falster," siger John Brædder.

"Det er en historisk vigtig og helt rigtig beslutning, som ministeren i dag har taget. Vi har været dybt bekymrede for den risiko, som fracking vil udgøre for vores grundvand og vores natur. Derfor er jeg helt ubeskriveligt glad i dag. Vi vil simpelthen ikke være med til, at man gambler med vores natur."

"Jeg håber, at dette kan være med til, at man fremover tænker sig om en ekstra gang, inden man åbner for den type af projekter."
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.