I to år var han USA s fange på Guantanamo-basen på Cuba. I 2004 vendte han - under kæmpe mediebevågenhed - tilbage til Danmark.
Nu er den 34-årige dansk-algeriske mand igen bag tremmer, varetægtsfænglset i foreløbigt to uger af en dommer i Roskilde.
Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt og sigtet ham for bedrageri for godt 100.000 kroner, oplyser TV 2 Nyhederne.
Ifølge politiet har den 34-årige under et arbejde som postbud stjålet breve med hævekort og pinkoder til to firmaer og en kvinde i Greve. På den måde lykkedes det ham at skaffe i alt 105.000 kroner i pengeautomater.
Desuden er han sigtet for at have stjålet to pas.
Chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Jakob Scharf, oplyser, at man også fremover løbende foretager vurderinger af de sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med den pågældende person .
Dansk-algerieren blev i 2002 pågrebet i Afghanistan af amerikanske soldater og overført til Guantanamo-basen, men han blev aldrig sigtet for noget.