Opdatering: Den 17-årige er blevet anholdt, oplyser politiet.
---------
En 17-årig mand efterlyses af Københavns Politi.
Han er mistænkt i en sag om et særdeles groft gaderøveri tidligt om morgenen den 2. juli.
Røveriet blev begået ved Christiania, hvor en 16-årig dreng blev overfaldet og røvet af tre personer ved indgangen til Christiania fra Bådsmandstræde/Prinsessegade.
Her blev drengen slået og sparket, indtil han mistede bevidstheden. Der blev smidt en fyldt dåse i hovedet på ham, og da han lå bevidstløs på jorden, røvede overfaldmændene hans ejendele.
Til sidst kørte en af de tre overfaldsmænd ind i ham med en knallert.
To af de mistænkte i sagen - en 16-årig dreng og en 20-årig mand - er anholdt og sidder varetægtsfængslet.
Ved du noget, så kontakt politiet på telefonnummer 114.