Finanslovsaftalen for 2020 er et vigtigt første skridt til at hjælpe en trængt dansk natur.
Det mener flere grønne organisationer, der særligt fremhæver, at regeringen og støttepartierne er blevet enige om at afsætte 200 millioner kroner årligt fra 2020 til 2029 til udtagning af landbrugsjord.
Det kan komme til at gøre en stor forskel, mener præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
- Hovedproblemet for vores natur er, at den mangler plads. Derfor er det så vigtigt, at vi nu kommer i gang med at udtage landbrugsjord og give det tilbage til naturen, siger præsidenten i en meddelelse.
Hun mener, at den netop indgåede aftale er en af "de grønneste finanslove nogensinde" og ser store grønne fremskridt i den endelige aftale i forhold til det udspil, som Socialdemokratiet kom med for måneder siden.
Udtagningen af landbrugsjord skal bidrage til at reducere landbrugets udledning af drivhusgas.
Det blev netop anbefalet af Danmarks Naturfredningsforening sammen med erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer tilbage i februar.
- I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening - for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.
De 200 millioner kroner om året til udtagning af landbrugsjords samt flere andre tiltag er tiltrængte, lyder det.
Men der er fortsat lang vej til, at man kan begynde at tale om en egentlig grøn omstilling.
Det mener Greenpeace Norden.
- Vi ser med glæde frem til de første skridt i den omfattende omstilling af særligt dansk landbrug og transport. Men det er et lille hop sammenlignet med de tigerspring, som man snart skal tage i en klimahandlingsplan for alle sektorer i samfundet, siger generalsekretær Mads Flarup Christensen.
Også en særlig skovfond, som blandt andet skal arbejde med skovrejsning er med på finansloven.
Til den afsættes i 2020 100 millioner kroner, og så skal en mere konkret model for fonden drøftes.
Samtidig er aftalepartierne blevet enige om at oprette en såkaldt grøn fremtidsfond på 25 milliarder kroner, der skal investere i grønne projekter, som sikrer mere bæredygtighed.
På finansloven afsættes der 76 millioner kroner i 2020, 170 millioner kroner i 2021 og 264 millioner kroner årligt fra 2022 og frem til at dække de finansielle risici, som fremtidsfonden indebærer.
De forskellige grønne initiativer høster også ros fra Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Men han har én stor anke.
- Desværre har politikerne fuldstændig glemt, at vores danske farvande lider af iltsvind og overfiskeri. Havet er ikke nævnt med ét eneste ord i Finansloven, siger Bo Øksnebjerg i en meddelelse.
/ritzau/