Tusinde kroner. Det er, hvad anstaltsbetjent Sofiannguaq Sloth Pedersen har tilbage af sin månedsløn, når alle faste udgifter er betalt. Det beløb skal dække mad, tøj og diverse for hende selv og to børn i Nuuk, Grønland.

"Sådan har det for mit vedkommende været i de 10 år, jeg har været betjent. Jeg er så glad for mit arbejde, men jeg er ligeså træt af, at mine børn og jeg skal kæmpe med at få økonomien til at hænge sammen hver måned."

Til sammenligning siger Finanstilsynets vejledning, at man som tommelfingerregel skal have et månedligt rådighedsbeløb på 10.000 kroner efter faste udgifter, hvis man er enlig med to børn.

Sofiannguaq arbejder som overbetjent og er nyvalgt tillidsrepræsentant ved Anstalten for domfældte i Nuuk. Hendes grundløn er på 19.469 kroner, hvilket er næsten 5.000 kroner lavere end for en fængselsbetjent i København.

Frosset rugbrød til 35 kroner

Også Anne-Katrine Sørensen oplever, at lønnen er lav. Hun er fængselsbetjent på prøve i Nuuk og får 3.300 kroner mindre i løn end sine kollegaer i København. Det kan kun lade sig gøre, fordi hun bor i en 48 kvadratmeter tjenestebolig, der har en lavere husleje end resten af Nuuk.

"Mange af mine kollegaer med børn har et bijob ved siden af for at få deres økonomi til at hænge bare nogenlunde sammen. Og vi er presset nok i forvejen med underbemanding hver eneste dag og beordringer til dobbeltvagter og tilkald."

Anne-Katrine er kun én i husstanden, men alligevel ender hendes madbudget på 4.500 kroner om måneden.

"Alt er bare dyrere i Grønland. For eksempel koster et iceberg-salathoved 40 kroner, en agurk 30 kroner og en pakke frossen Schulstad-rugbrød 35 kroner. Derudover koster mit internet 1.100 kroner om måneden på grund af monopol. Jeg kunne blive ved."

Ifølge Grønlands Statistik er det samlet set 6,3 procent dyrere at leve i Grønland end i Danmark.

Lige løn til alle

Fængselsforbundets forbundssekretær René Larsen mener, at det er dybt urimeligt, at der er så stor lønforskel mellem Danmark og Grønland.

"Der må gælde et princip om lige løn for lige arbejde. Sådan er det ikke nu, hvilket vores kollegaers eksempler viser med alt tydelighed."

Og måske overraskende støtter Kriminalforsorgen også op om lige løn. Til en høring i foråret 2017 slog juridisk fuldmægtig i Kriminalforsorgen i Grønland Mie Wullf fast, at der ikke er nogen grund til, at der er forskel på lønnen

I perioden 2015-17 stoppede hele 12 procent af anstaltsbetjentene i Grønland. I Nuuk er der aktuelt 19 betjente, selvom normeringen er på 29. René Larsen er bekymret for, om løn- og arbejdsvilkårene vil gøre det sværere at fastholde betjente i Grønland. Den bekymring deler Anne-Katrine Sørensen.

"Jeg elsker mit arbejde, men vi er alle blot mennesker og ikke robotter. En dag siger kroppen stop, og jeg har allerede set, hvad det har gjort ved alt for mange af mine kolleger. Inden for det sidste halve år har jeg fem kollegaer, der er stoppet på grund af presset. Og det er udelukkende i én anstalt."

Forbundssekretæren opfordrer Justitsministeriet til at gøre noget ved det grønlandske lønefterslæb:

"Fængselsforbundet har gjort opmærksom på denne problemstilling i mange år, men der sker ikke noget."

Justitsministeriet fortalte ved et Grønlandsmøde i november sidste år, at lønniveauet for anstaltsbetjente er et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter og fastsættes i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Dog lovede de at foretage en afdækning af lønforholdene for både politibetjente og anstaltsbetjente i Grønland, når en ny overenskomst for statens tjenestemænd i Grønland er underskrevet. Arbejdet skulle påbegyndes inden udgangen af 2017.
Af Rebecca Eva Bodnia