Den danske regering bør undskylde over for de tusinder af grønlandske piger og kvinder, som fik opsat spiraler i 1960'erne og 1970'erne, uden at de havde givet samtykke til det.
Og den bør komme, før en planlagt udredning af sagen er færdig.
Det siger Aaja Chemnitz, der er folketingsmedlem for partiet Inuit Ataqatigiit (IA), under onsdagens timelange afslutningsdebat i Folketingssalen.
- Jeg mener, at en undskyldning hører sammen med en erstatning, siger hun.
Aaja Chemnitz får spørgsmålet, i forlængelse af at Indenrigs- og Sundhedsministeriet tirsdag meddelte, at en udredning af sagen nu sættes i gang.
Udredningen blev allerede lovet sidste år, men en undskyldning har ikke været på tale.
Udredningen skal blandt andet forsøge at redegøre for beslutningsforløbet, som ledte til, at man indførte brug af spiraler.
Alligevel mener Aaja Chemnitz, at man godt kan beslutte, før udredningen er klar, at Danmark skal undskylde over for kvinderne.
Det skyldes, at 140 kvinder indtil videre ønsker erstatning "for den lidelse, vi har skulle igennem mange år", siger Naja Lyberth, der er talsperson for de 140 kvinder til KNR.
- Den her gruppe kvinder har valgt at stævne staten. Det støtter jeg op omkring, og jeg støtter op om, at man ikke venter på, at den udredning falder på plads, siger Aaja Chemnitz under debatten.
Eksperter har tidligere vurderet, at omkring 4500 piger og kvinder kan have fået opsat svangerskabsforebyggende spiral - mange uden samtykke.
Undersøgelsen dækker perioden fra 1960 til 1991. Danmark havde ansvaret for sundhedsområdet i Grønland frem til 1992.
Det er Mads Pramming, der er advokat for de 140 kvinder, og som onsdag har fortalt om erstatningskravet til det grønlandske medie KNR.
Han forventer at sende kravet om erstatning afsted om et par måneder, men kan endnu ikke oplyse, hvad kravet vil lyde på.
- Det er en ekstremt grov krænkelse af menneskerettighederne at sterilisere en befolkning, endda et oprindeligt folk.
- Det er en krænkelse af en håndfuld menneskerettigheder på en rigtig grov måde, siger Mads Pramming til KNR.
Under sin afsluttende tale i Folketingssalen omkring midnat natten til torsdag fremhæver statsminister Mette Frederiksen (S) den debat, der har været om forholdet mellem Grønland og Danmark.
Hun siger, at den debat, der har været omkring rigsfællesskabet "er taget til", og "at det var nødvendigt". Her nævner hun også den igangsatte undersøgelse af spiralsagen.
Mette Frederiksen ser det som, at der er "fælles stigende opmærksomhed på det gode og det dårlige" i forholdet mellem landene i rigsfællesskabet, der også inkluderer Færøerne.
Og at det også er et større fokus på den fælles fortid, der skal være med til at skabe mere lighed.
- Vi skal være tre ligeværdige parter - tre lande, tre folk, tre sprog, siger statsministeren fra talerstolen.
/ritzau/