Som politibetjent i Grønland er det ofte en del af dagligdagen af blive konfronteret med blandt andet selvmord og seksualforbrydelser.
Derfor vil det nye hold af politistuderende, som er netop startet på en ny basisuddannelse på politiskolen i Grønland, lære om de sager, der er særlige for politiets arbejde i Grønland.
- Det sker for at ruste de studerende til hverdagen som politibetjent i det grønlandske samfund, udtaler Lars Kirkegaard, som er stabschef i Grønlands Politi, i en pressemeddelelse.
De ekstra elementer i politiuddannelse i Grønland indgår ikke i den danske. Det gælder eftersøgninger (SAR - Search and Rescue) samt ekstra uddannelse i håndtering af selvmord, vold og sædelighedsforbrydelser.
- Det betyder, at vores nye og kommende studerende får en uddannelse, som er optimeret i forhold til at håndtere de opgaver, som politifolk bliver udsat for i takt med, at samfundet forandrer sig, og kriminalitetsbilledet bliver stadig mere komplekst, siger Lars Kirkegaard.
Politiuddannelsen i Grønland er foruden de ekstra elementer magen til den nye toårige politibasisuddannelse i Danmark.
Den trådte i kraft 1. januar i år og er ændret fra en treårig bacheloruddannelse til en toårig grunduddannelse, der skal kombineres med et styrket efter- og videreuddannelsesprogram.
Der er syv politistuderende på det første hold på den nye basisuddannelse i Grønland. Politiskolen ligger i de samme bygninger som politigården i Nuuk.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.