Det var den helt rigtige beslutning, da Grønland i 1982 brød med Det Europæiske Fællesskab, som det dengang hed.
Det mener formanden for Inatsisartut - det grønlandske landsting, Lars-Emil Johansen, som op til folkeafstemningen, der meldte grønlænderne ud af det europæiske fællesskab, førte an i nej-kampagnen.
- Det kan lyde som en floskel, men jeg har ikke fortrudt på noget tidspunkt. Vi har fået det bedre på alle områder, siger Lars-Emil Johansen.
- Bedre økonomi og større frihed, og så har vi fået vores kompetence på fiskeområdet tilbage, så vi ikke længere skal spørge EU om lov, når vi vil fiske ud for vores egne kyster, siger han.
Det var netop retten til selv at bestemme over egne fisk og farvande, der i 1982 fik Grønland til at bryde med Det Europæiske Fællesskab.
Selv om et britisk nej til EU ved folkeafstemningen torsdag vil betyde, at Storbritannien bliver den første nation, som lader sig skille fra det europæiske samarbejde, brød Grønland for mere end 30 år siden sit ægteskab med det europæiske samarbejde.
Lars-Emil Johansen genkender de skrækscenarier, som medier, meningsdannere og politikere taler om op til folkeafstemningen i Storbritannien.
- Men er man i et selskab, en klub, en union eller et ægteskab for den sags skyld, som man ikke befinder sig godt i, er jeg af den overbevisning, at man skal forlade det, siger Lars-Emil Johansen.
- Selvfølgelig kan man melde sig ud, for det er jo frivilligt at være med. Og så må man bagefter indrette sig efter den situation, man står i, for det koster selvfølgelig at vælge sin nationale frihed, siger han.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) siger, at "Grønland har det godt i dag" blandt andet takket være støtte fra Danmark.
- Det var meget enklere at adskille Grønland og EU dengang, end det vil være at adskille Storbritannien og EU i dag, siger Kristian Jensen.
Grønland har 56.000 indbyggere og én afgørende interesse - det er fisk - mens Storbritannien med 64 millioner indbyggere er verdens femtestørste økonomi. Briterne har samtidig været med i et stadig mere omfattende EU i nu 43 år.
- Storbritannien er i dag tæt integreret i EU på en helt anden måde, end Grønland var, da de forhandlede deres udtræden. Og alligevel tog det lang tid dengang, siger Kristian Jensen.
/ritzau/