Der er lagt i ovnen til et brag af en kamp, når FC København i aften tager imod FC Barcelona i Champions League.
Begge hold kan med en sejr føle sig sikre på videre avancement i turneringen, så trænerne har blæst til angreb.
Og Jesper Grønkjær, som i går fik særskilt ros af Barcelonas træner, Pep Guardiola, tror faktisk på, at københavnerne har mulighed for at overraske mod verden nok mest velspillende fodboldhold.
"Kan vi score det her heldige mål på en af de få chancer, vi får. Så har vi da en chance. Og jeg kan ikke lade være med at tænke, hvis vi får noget med fra kampen, så står vi i en super position," siger Jesper Grønkjær.
"Vi glæder os helt vildt, men man skal altså ikke glemme, at hvis vi vinder kampen, så står vi rent faktisk nummer to i puljen, og så er vi næsten sikre på at gå videre. Og den lille facet er der ikke nogen som snakken om, men det har vi altså in mente," uddyber han.
FCK'erne finder især håb i den massive lydkulisse, som ventes at præge Parken i aften.
"Vi møder verdens bedste fodboldhold, så forventningerne vil være det lavere. Der skal måske mindre til at få folk op af stolene," lyder det fra FCK's nummer 10.