Administration 

Grøn cement kan begrænse byggeriets CO2-udledning

PRM / Grøn cement kan begrænse byggeriets CO2-udledning

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Teknologisk Institut

Danske forskere har sammen med cement- og betonproducenter udviklet en ny type CO2-besparende cement til anvendelse i beton. Den nye grønne cement kan spare op mod 30 procent af det globale CO2-udledning fra cementproduktion. Det er noget, der vil kunne mærkes. I Danmark bygges der årligt broer og bygninger af ca. otte mio. ton beton, mens forbruget af beton på verdensplan anslås at være 17 milliarder ton.

Innovationskonsortiet "Grøn omstilling af cement- og betonproduktion" præsenterer i dag resultaterne af udviklingsprojektet på en international konference på Teknologisk Institut i Taastrup.

- Danmark er en grøn førernation. Det er forskningsprojektet her med til at understrege. Resultaterne er opsigtsvækkende og bringer Danmark helt i front i et internationalt perspektiv med viden om bæredygtig cement- og betonproduktion, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Reducerer med 400 mio. ton
Erstatter man i hele verden de eksisterende cement- og betontyper med de nye danskudviklede grønne cement- og betontyper, der er udviklet i projektet, vil man på verdensplan kunne reducere CO2-udledningen fra byggeriet med 400 mio. ton om året. Det svarer til den totale årlige CO2-udledning i hele Frankrig.

På globalt plan står cementproduktionen for fem procent af den samlede udledning af CO2. I Danmark og andre lande har man haft et lavere CO2-aftryk, fordi man delvist har brugt flyveaske i stedet for cement til fremstilling af beton. Men flyveaske er et affaldsprodukt fra kulfyrede kraftværker, som er under udfasning. Derfor er det helt afgørende at udvikle alternative cementtyper til et globalt marked.

- Vi har skabt nogle rigtig perspektivrige resultater, som giver grundlag for det videre arbejde med miljø og bæredygtighed i betonbranchen - ikke kun i Danmark men også internationalt. Resultaterne viser, at målet med projektet er nået. Vi har fundet en måde at bygge endnu mere bæredygtigt med beton. Selv uden brug af flyveaske. Den grønne cement er ikke baseret på så knap en ressource, siger formanden for styregruppen i projektet, Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland.

Testet i broer og bygninger
Den grønne cement og beton er blevet testet i tre broer, som Vejdirektoratet og Banedanmark har bygget, og i en bygning på DTU. Der er forsket i at optimere cementens sammensætning og dens anvendelse i beton til de specifikke anvendelser. Derudover testes betonen på en række såkaldte felteksponeringspladser, så man kan se, hvordan betonens egenskaber udvikler sig over tid. Det er sammen med de øvrige demonstrationsprojekter helt afgørende viden i forhold til at skubbe til udviklingen i en branche, hvor langtidsholdbarhed er afgørende for konstruktionernes levetid og bæredygtighed.

- Resultaterne fra de tre demonstrationsbroer og demonstrationsbyggeriet på DTU ser foreløbigt rigtig fornuftige ud. Vi er lykkedes med at få udviklingsarbejdet fra laboratoriet og ud i virkeligheden. Det er her i de virkelige konstruktioner, at betonerne skal vise deres værd over tid, siger projektlederen, Lars Nyholm Thrane, Teknologisk Institut.

Fakta om den nye grønne cement
Traditionel portlandcement består primært af ca. 90 procent cementklinker, og resten er lige dele kalksten og gips. Udfordringen med den type cement er, at produktionen er energiintensiv. På verdensplan står cementproduktion for omkring fem procent af den samlede COâ??-udledning.

Den nye grønne cement, udviklet af Aalborg Portland A/S, består af ca. 62 procent cementklinker, knapt 17 procent kalcineret ler, knapt 17 procent kalksten og resten gips, hvilket giver et markant mindre COâ??-aftryk.

Om innovationskonsortiet
Det overordnede mål i projektet "Grøn Omstilling af Cement og Betonproduktion i Danmark" i daglig tale Grøn Beton II, har været at udvikle løsninger, som er med til at skabe grundlag for fortsat grøn omstilling af cement- og betonproduktion i Danmark. Projektet er gennemført i perioden fra marts 2014 til marts 2019 og er medfinansieret af Innovationsfonden. Det firårige forsknings- og innovationsprojekt har et samlet budget på 29 mio. kr.Projektets hjemmeside er www.gronbeton.dk.

Deltagerne i innovationskonsortiet er Teknologisk Institut (projektleder), Aalborg Portland A/S, Dansk Beton Fabriksbetongruppen, Unicon A/S, Sweco A/S, Rambøll Danmark A/S, MT Højgaard A/S, Banedanmark, Vejdirektoratet, Femern A/S, Energistyrelsen, DTU Byg, Erhvervsakademiet Lillebælt, Københavns Erhvervsakademi, Via University College, Erhvervsakademi Sjælland og Center for Betonuddannelse.

Kontakt:

Jesper Sand Damtoft, formand for styregruppen, Aalborg Portland A/S, mobil 4018 1121, mail: jesper.damtoft@aalborgportland.com Projektleder Lars Nyholm Thrane, Teknologisk Institut, mobil 7220 2215, mail: lnth@teknologisk.dk Thomas Uhd, branchedirektør Dansk Beton, mobil: 2294 4167, mail: thu@danskbyggeri.dk Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) via ministeriets presseafdeling på tlf: 4172 3805

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:

Mor med unge
Dyreliv

Se videoen: Stolte forældre viser små pingvin-unger frem

dansk politi
Krimi

Sag ryster Tyskland: Bedøvede og voldtog kvinder

Guldfisk
Helt vildt

Guldfisk gik rettens vej: Nu har Fede og Magui fået rettigheder

vaccination
Sundhed

Vaccine har alvorlige bivirkninger: Nu begrænses brugen

Kunstværket
Nyheder

Naturen vakler: Kunstværk skal starte vigtig samtale

bil ferie
Rejser

Kør selv ferie: Vær forberedt før du kører til udlandet 

ragdoll
Dyreliv

Før katteejeren åbner vinduerne i hedebølgen så husk dette

tilskuere til fodboldkamp
Sport

Sport: Hver tiende dansker holdes væk af prisen

mand taler i mikrofon
Livsstil

Her er sommerens mest populære podcasts

Skilt om larver
Debat

DEBAT: Det farligste dyr i Danmark er mennesket

Ane Halsboe-Jørgensen
Nyheder

Ledige seniorer diskrimineres på alder: Minister kræver handling

tandlæger
Sundhed

Tandlægeregningen kan variere voldsomt: Det har du krav på

bus flexbus
Biler

Nu kan du tage en grøn bus til sygehuset

retten i Kolding
Krimi

Brød ind i kirke: 29-årig får straksdom

håndværkere laver badeværelse
Nyheder

Her er boligens dyreste rum at renovere

retten i Sønderborg
Krimi

Dom: Udvist efter bølge af indbrud

depressiv kvinde skygge
Nyheder

Mangel på sengepladser kan skabe psykiatriske svingdørs-patienter 

Teen
Nyheder

Te tilbagekaldes: Drik den ikke

politi dansk
Krimi

Taget af politiet med over 130.000 ulovlige piller

Unge spiller fodbold.
Sport

F.C. København opretter ny forening for børn og unge

 tyv stjæler vin
Nyheder

Købmænd giver op: Anmelder ikke butikstyvene mere

bison i Yellowstone
Helt vildt

Video: Bison slynger bedstefar flere meter op i luften

Lego kunst
Underholdning

Millioner af LEGO-klodser bliver til kunst i København

Rodet køkken
Livsstil

Rod koster dig penge - og cirka 25 minutter af din tid hver dag

Livredder
Nyheder

I år er risikoen ekstra stor, hvis du bader

far med barn
Nyheder

Færre børn sparer samfundet milliarder

Barn med laptop
Nyheder

Nul skærm til små børn: Dansk forsker sår tvivl om EU-råd

Dør
Rejser

Airbnb i sommerferien? Denne fejl kan koste dig boligen

Familie ved stranden
Sundhed

Har du mistet en kær? En ferie kan vælte læsset