Der bliver ikke solgt burgere og fritter fra Jernbanegrillen i Ebeltoft i denne påske. Søndag antændte en frituregryde og ilden bredte sig i den gamle bindingsværksbygning i et centrale Ebeltoft.
Alarmen indløb hos brandvæsenet søndag klokken 11.22, og da brandfolkene kort efter ankom til stedet, havde branden bredt sig i den historiske bygning.
– Det er en lidt voldsom brand, når vi snakker om friturebrand, siger indsatsleder Bruno Alexander fra Beredskab og Sikkerhed til Århus Stiftstidende.
Brandvæsenet måtte derfor rykke massivt ud, og fik da også hurtigt branden under kontrol.
Det er tredje gang inden for få år, der er brand i samme bygning – men heldigvis kom ingen mennesker til skade.