Nu er der mulighed for at føle sig en smule kongelig døgnet rundt.
Det hus som grevinde Danner boede i er nemlig lige er blevet sat til salg. Grevinde Danner - eller Louise Rasmussen, som grevinden hed inden giftermålet - giftede sig i 1850 med Frederik 7.
Vielsen var godt nok "til venstre hånd", hvilket betød at grevinden aldrig kunne blive dronning.
Men det skal ikke vel ikke forhindre en køber, at føle sig bare lidt kongelig?
Ejendommen tæller intet mindre end 447 bolig, en kældre på 10 kvadratmeter, 12 værelser og en grund på lige ved 5.000 kvadratmeter, skriver boligsitet Boliga.dk.
Det over 200 år gamle hus indeholder detaljer, der leder tankerne godt tilbage i tiden.
Ifølge salgsmaterialet fra liebhavermæglerkæden Lilienhoff er ejendommens udtryk nemlig "præcis som man forventer af et hus fra 1800-tallet" med bindingsværk, stråtag og fire åbne pejse.
Der er dog også blevet plads til et rum med billardbord og et badeværelse med sauna.
Ejendommen er udbudt til 4.495.000 kroner og ligger i Ebberup på det vestlige Fyn.
Køber man ejendommen, som husede Louise Rasmussen indtil hun blev gift med Frederik 7. og blev til grevinde Danner, så får man ikke kun et sus fra den danske royale historie, men man erhverver sig også adressen Slots Allé 10.
Så lidt royal har man da lov til, at føles sig ...