Med sit eget job som model for nogle af verdens største modehuse, har grev Nikolai, 24, helt styr på, hvordan man skal sætte fødderne på en catwalk.
Mandag var det dog hans bedre halvdel, Benedikte Thoustrup, som gav den som model på catwalken. Det gjorde i forbindelse med Copenhagen Fashion Week, som netop er blevet skudt i gang.
Benedikte Thoustrup gik model for det danske mærke OpéraSPORT, og grev Nikolai var naturligvis til stede for at se sin kærestes debut som catwalk-model.
Benedikte Thoustrup skridtede afsted i en hvid silkekjole og grev Nikolai var både stolt og begejstret over sin kæreste.
- Superflot, jeg er så stolt af hende. Det var superfantastisk at overvære, udtalte grev Nikolai til SE og HØR umiddelbart efter showet.
Parret har tilbragt sommeren sammen på blandt andet kongefamiliens vinslot, Château de Cayx, i Frankrig, hvor de også mødtes med prins Joachim og prinsesse Marie, som stødte til i forbindelse med grev Felix fødselsdag.
Nu er Joachims sidde af familien så i København, hvor prinsen, prinsesse Marie og parrets to yngste børn forleden var til motorsports løbet Copenhagen Historic Grand Prix, som Joachim selv har kørt i mange år.