For mange gravide kvinder er en fødsel så uoverskuelig, at de vælger at få et kejsersnit, selv om der ikke er komplikationer.
Men de gravide kan tales til at føde naturligt. Det har man oplevet på Sygehus Sønderjylland, hvor antallet af kejsersnit er faldet med lidt over fire procent på bare ét år.
"Ved at tale med kvinden om, hvad det er hun er bange for, kan vi bearbejde utrygheden," siger udviklingsjordemoder Tove Bøttcher til JyskeVestkysten.
Næsten hver fjerde fødsel foregår ved kejsersnit, og det bekymrer fagfolk, da det ikke er uden risici for hverken mor eller barn.