Danske gravide prioriterer i stigende grad babyens sundhed over egen skønhed.
I hvert fald er det gået op for hver tredje gravide, at man ikke bør kombinere et regelmæssigt forbrug af kosmetik med en voksende mave. I forvejen var halvdelen af de gravide klar over faren.
Det viser nye tal fra Miljøstyrelsen. Her har man netop evalueret efterårets kampagne "God kemi", der skulle få flere gravide og ammende til at følge ni gode råd om blandt andet brug af makeup, deodorant og sæber.
- Det er meget tilfredsstillende, at så mange har ændret adfærd på så kort tid, siger funktionsleder Pia Juul Nielsen fra Miljøstyrelsen.
Se de ni gode råd i boksen til højre.
1. Brug så lidt kosmetik og creme som muligt
2. Vælg altid uparfumerede produkter og lad være med at bruge parfume
3. Køb miljømærkede produkter, når det er muligt
4. Farv ikke dit hår
5. Undgå at bruge produkter på spraydåse, og lad være med at male
6. Vask alle ting til din baby før brug
7. Lad være med at bruge creme sæbe og lign. dagligt
8. Køb altid duft- og parfumefri produkter til din baby
9. Køb kun legetøj, der er beregnet til babyer
Kilde: Miljøstyrelsen