Sundhedsstyrelsen har ændret mening og vil alligevel ikke vaccinere alle gravide mod Influenza A. Infuenzaen vurderes nemlig ikke længere at være så farlig for ufødte, som først antaget.
Men infuenza A er noget, der optager de gravide, siger chefjordemoder på Rigshospitalet Mette Simonsen:
"Det er noget, de spørger jordemødrene om, når de kommer til konsultationerne, hvordan de skal forholde sig. De er bekymrede, fordi der specifikt blevet nævnt, at gravide er i risikogruppen, og at mindre børn også er i risikogruppen," siger hun til Newspaq.
Forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen Else Smith sagde tidligere på dagen til Newspaq, at vi står med en meget mild infektion, og at man generelt skal være forsigtig med at vaccinere gravide.
Men Sundhedsstyrelsen vil dog stadig være ekstra opmærksom på gravide og tilbyde vaccine til dem, hvis de smittes.