FC Københavns forsvarsprofil, Michael Gravgaard, er for andet år i træk blevet kåret til årets profil i Superligaen, oplyser TV2 Sporten. Det er kollegaerne fra Spillerforeningen, der har stemt landsholdsspilleren ind som den største profil i den hjemlige liga.
Gravgaard havde selvfølgelig ikke stemt på sig selv, men havde i stedet sat sit kryds ud for FC Midtjyllands Mikkel Thygesen, som i år har fået sin helt store gennembrud, hvilket blandt andet også har resulteret i debut på det danske landshold.
Hos kvinderne løb Cathrine Paaske Sørensen fra Brøndby med hæderen som årets største profil.