Skrevet af Søren Kitaj, soki@avisen.dk
Thomas Gravesen har ikke været i kridthuset længe hos sit manager i Celtic, Gordon Strachan. Nu løfter skotten lidt af sløret for bænkningen af den tidligere danske landsholdsspiller, som er klubbens dyreste spiller.
- Det er klart, at man forventer sig mere af de spillere, som ligger højst på lønskalaen. Derfor skuffer det mig ekstra meget, når de spillere ikke engang gør et forsøg på at kæmpe sig på holdet, siger Strachan til den skotske avis The Herald.
I weekenden fik Thomas Gravesen for en gangs skyld chancen fra start, men han blev skiftet ud allerede kort inde i anden halvleg.