Hvorfor betaler man formue for noget, man i virkeligheden aldrig selv får glæde af? Det kan man passende spørge IT-investoren Anthony Jabin om.
Han har netop betalt 195.000 dollars for et gravsted, der er nabo til Marilyn Monroes i Los Angeles. Det svarer til til 1.344.000 danske kroner.
– Jeg har altid drømt om at være tæt på hende, lød forklaringen ifølge BBC, da han havde vundet auktionen om at tilbringe efterlivet lige ved siden af sit store idol.
Retten til gravstedet havde auktionsfirmaet Julien’s Action sat på auktion sammen med andre effekter fra filmdivaens liv. Heriblandt også en badedragt, som samme fan også sikrede sig.
Gravstedet, som i virkeligheden nærmere er en krypt, blev købt af Playboy-bossen Hugh Hefner i 1992. Og en masse af hans effekter blev solgt på samme auktion
Marilyn Monroe var verdens største sexsymbol i 1950’erne - hun døde i 1962, blot 36 år gammel.