Den ene sparer op, mens den anden shopper løs. Det kan umiddelbart være svært at forene to vidt forskellige tilgange til penge i parforholdet.
Men det kan godt lade sig gøre, lyder det fra Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug ved Rådtilpenge.dk hos Finanstilsynet.
- Det er supervigtigt, at man som par sætter sig ned og snakker om det. Lav en hyggelig økonomidate med vin eller kaffe, og prøv at skitsere, hvad der er vigtigt for jer hver især, og hvorfor I har det sådan. Prøv at forstå hinanden, siger hun.
Samme råd kommer fra Rikke Holmslykke Aagaard, der er digital iværksætter hos "De Simple Penge" og forfatter til bogen "Den lille guide til økonomi i parforholdet".
- Det er vigtigt at forstå hinandens udgangspunkter for, hvorfor man har det forhold til penge, man har. Det stammer typisk fra vores opvækst. Den måde, vores forældre håndterede penge på, tager vi med os ind i voksenlivet, siger Rikke Holmslykke Aagaard.
Når I kender baggrunden for hinandens økonomivaner, får I et fælles sprog for penge og kan begynde at bygge en model for, hvordan I håndterer problematikken.
- Hvis nu den ene hele tiden bekymrer sig om penge, kan det være godt at blive enige om at lave en solid nødopsparing, som kan lægge en dæmper på bekymringerne, foreslår Rikke Holmslykke Aagaard.
Det kan også være en løsning ikke at køre en fuld fællesøkonomi, lyder det videre.
- I kan sagtens have fællesøkonomi på nogle punkter, men stadig bevare egne konti med egne penge. Det kan være en måde at sikre sig, at partneren ikke blander sig i, at du har købt nogle nye dyre gummistøvler, siger hun.
Selv om du ikke skal snage i, hvad den anden bruger sine egne penge på, skal I stadig gøre det til en fast vane at tale om økonomi, understreger Louise Skjødsholm.
- Tal hellere for meget om det end for lidt. På den måde kan I komme på forkant med konflikter om, hvorfor den ene nu bruger penge på det og det, siger hun.
Den fælles økonomi, I fastholder i parforholdet, giver grobund for, at I kan opnå fælles drømme sammen.
Derfor er det også vigtigt, at begge parter har med pengesagerne at gøre, lyder det fra Rikke Holmslykke Aagaard.
- Det kan godt være, at den ene part tager det største ansvar, men den anden skal stadig inddrages. Måske med et mindre ansvarsområde, så vedkommende også tager aktiv del i beslutningerne, siger hun.
/ritzau fokus/
Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus