"Regeringen har sat ti ambitiøse mål for Danmark."

Sådan lyder det selvsikkert i VK-regeringens nye politiske arbejdsprogram for de kommende ti år.

Men regeringens topfolk sparer ikke på det løse politiske krudt, for fire ud af de ti målsætninger, som udgør hovedindholdet i regeringsgrundlaget, er nemlig allerede nået eller er snublende nær. Det mener en række eksperter, som Newspaq har fået til at vurdere de ti ambitiøse mål.

Første løfte, der står for skud, handler om vores tryghed i hverdagen. Regeringen vil, at "danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk".

Men blandt de tryggeste i verden - det er vi altså allerede, lyder det fra en sociolog med ekspertise i kriminalitet.

"Ønsket er vel, at skabe en eller anden form for selvopfyldende profeti. Der er en helt klar signalværdi i at spille på tryghedselementet. Godt nok er danskerne gennem de seneste par år begyndt at føle sig mere utrygge - selvom vi sammenlignet med andre lande altså stadig er et af de mest trygge steder i verden," siger Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet til Newspaq.

Lene og Lars lover endvidere, at "den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden".

Heller ikke det løfte bliver svært at overholde.

"I rigtig mange målinger er Danmark rent faktisk allerede udråbt til at være en af de allermest effektive offentlige sektorer i verden," påpeger Carsten Greve, der er professor i offentlig forvaltning på Copenhagen Business School, CBS.

Men kritikken rammer ved siden af, siger de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær.

"Vi i regeringen kan ikke bruge alle de her forsøg på at finde hår i suppen til særligt meget. Lige meget om det er eksperter eller oppositionen. Vi er åbne over for alle gode og konstruktive forslag, men at vi skulle have opstillet mål, der er nemme at nå, det vil jeg betegne som rent spin," siger hun til Newspaq.

Et andet sted i programmet loves det, at Danmark skal have et universitet i Europas top ti. Men allerede i dag er det mål snublende nær.

Købehavns Universitet er nemlig nummer 13 i Europa på den liste The Times hvert år laver over verdens 200 bedste universiteter.

"Når man kigger på uddannelsesområdet i det nye regeringsprogram, så er det i det hele taget skuffende. Der er simpelthen ikke noget nyt under solen," konstaterer chef for den koordinerede tilmelding, Jacob Lange.

Endelig slås det fast i regeringens målsætninger, at Danmark skal være blandt verdens ti rigeste lande målt på BNP.

Men det mål bliver altså ikke svært at nå. Danmark er nemlig allerede nummer 13, forklarer Martin Marcussen, der er professor i Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Han tilføjer dog, at Danmark er på vej ned af listen. Så der er altså brug for at vende udviklingen, fordi vi i EU er vi sunket fra en placering som nummer to på en velstandsliste til en forventet ottendeplads i 2020.

"Der er en trend, der skal vendes, og det er den udfordring, som Løkke Rasmussen står overfor," skriver Marcussen i en mail til Newspaq.

Samlet preller kritikken af på Henriette Kjær. Hun påpeger, at det sidste stykke af vejen altså ofte er den sværeste at gå.

"Jeg synes, det er noget mærkeligt noget. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det. Nu siger nogle forskere dét. Samtidig siger oppositionen, at vores mål er fuldstændig vanvittige og uopnåelige," siger hun.

Det er ikke lykkedes at få fat på statsminister Lars Løkke Rasmussen.