Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Et af Danmarks mest kendte kundemagasiner bliver sat til salg for en tier. Overskuddet fra salget af Irma Krydderiet går ubeskåret til Mødrehjælpens julearbejde.
Irma har en lang tradition for at samle penge ind til velgørenhed i julen. I de sidste to år har Irma arbejdet sammen med Mødrehjælpen om at gøre en forskel for familier, som har det svært. Og som noget enestående sætter Irma nu et prisskilt på sit kundemagasin, Irma Krydderiet. Overskuddet går ubeskåret til Mødrehjælpen.
"Vi har valgt at samarbejde med Mødrehjælpen, fordi vi gerne vil hjælpe en organisation, der laver et synligt og vigtigt stykke arbejde i vores lokalområde. Samtidig er det naturligt at koble vores julekampagne God Jul til flere sammen et arbejde, som helt konkret er med til at sikre en god jul til flere udsatte børnefamilier", siger Irmas marketingschef Rikke Hyldsberg Søgaard.
Det er 14 år siden, at Irma første gang udgav Irma Krydderiet, der - som alle kundemagasiner - altid har været gratis. Alligevel føler Rikke Hyldsberg Søgaard siger overbevist om, at kunderne er med på julelegen og vil tage godt i mod julenummeret, der er det hidtil største nummer af Irma Krydderiet.
"Vi har spurgte for par måneder siden vores kunder på Facebook, om de ville være parat til at betale for Irma Krydderiet, hvis pengene gik til Mødrehjælpen, og vi fik en overvældende positiv respons. Så derfor vil vi gerne sætte vores kundemagasin til at arbejde for Mødrehjælpen, " siger Rikke Hyldsberg Søgaard.
Ligesom tidligere år sælger Irma også kunstprodukter til fordel for Mødrehjælpen. Det drejer sig om en kunstdåse og kunstposer udformet af streetartist HuskMitNavn.
Mødrehjælpen uddeler hvert år julehjælp til nogle af de mest hårdt trængte familier, så de også får mulighed for at fejre jul. Kriterierne for at få tildelt julehjælpen er bl.a., at ansøgerne skal have hjemmeboende børn under 18 år, have et lavt rådighedsbeløb og skal have været udsat for en særlig hændelse, som har gjort hverdagen svær at overskue. Antallet af ansøgninger er steget år for år, og antallet forventes at stige særligt meget i år.
"Jeg håber derfor, at rigtigt mange af Irmas kunder vil støtte indsamlingen ved at købe Krydderiet. Vi er utroligt glade for samarbejdet med Irma. Med samarbejdet får vi mulighed for at hjælpe mange flere udsatte børnefamilier. Vi håber selvfølgelig, at partnerskabet fortsætter mange år fremover," siger kommunikationschef Heidi Lausen Purup fra Mødrehjælpen.
For yderligere oplysninger kontakt marketingschef Rikke Hyldsberg Søgaard, 5159 3832
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.