Hun vandt ikke dansk Melodi Grand Prix, men i kærlighed har hun vundet førstepræmien.
Den 24-årige Simone Egeriis skal nemlig giftes, skriver Se og Hør.
Hendes livs udkårne er Ali, som hun har været sammen med, siden hun var 17. Ali er 29 og er Simones første kæreste.
Hun mødte Ali, der oprindeligt kommer fra Tyrkiet, gennem en af sin søsters bekendte.
Efter få måneders kæresteri flyttede Simone Egeriis direkte fra sine forældres trygge rammer og ind i Alis lejlighed i Slagelse.
Smuk at skue var Simone, da hun sang sig til en tredjeplads i årets danske grand prix. Foto: Scanpix