En guide på øen Langli ud for Esbjerg fandt torsdag eftermiddag en fosforgranat.
På grund af højvande blev den først sprængt af forsvarets sprængningsstyrker fredag morgen.
Granaten er først farlig, hvis man begynder at pille ved den, men man skal altid ringe til politiet, hvis man støder på en granat, siger vagtchefen på politigården i Esbjerg til avisen.dk.
Forleden fandt en tysk turist en mine ved Skallingen, også ud for Esbjerg. Ogås den kunne først sprænges dagen efter på grund af højvande.
- Formentlig er det noget, der er skyllet fri fra sandet. Så man kan jo aldrig afvise, at dukker mere op, siger vagthavende.