Wolfsburg er på vej mod et yderst overraskende tysk mesterskab. I eftermiddag blev endnu et kapitel i historien om holdets fænomenale angriber Grafite skrevet.
Med en 2-1-hjemmesejr over Bayer Leverkusen er holdet fra Volkswagen-byen stadig nummer et i Bundesligaen med tre point ned til Bayern München, der vandt 1-0 på udebane over Armenia Bielefed på mål af italieneren Luca Toni.
Wolfsburgs sejr over Leverkusen vil gå over historiebøgerne, for med de tre point tangerer holdet en 20 år gammel rekord. Ikke siden dengang har en klub nemlig vundet ti gange i træk i Bundesligaen. Til de historie lystne kan det oplyses, at Borussia Mönchengladbach stod for den flotte serie tilbage i slutningen af 1980'erne.
Dagens kamp i Wolfburg stod dog i brasilianeren Grafites tegn. Med to scoring var han manden i centrum.
Festen skød han i gang på straffe efter 23 minutter. Leverkusens Toni Kroos udlignede, men Grafite slog sejren fast på en friløber med fem minutter igen.
Med dagens scoringer slår 30-årige Grafite sin position fast som Tysklands bedste målræv. 22 mål har han lavet i sæsonen, og angriberen, der nærmer sig karrierens efterår, har været helt uundværlig i Wolfsburg enestående forår.