Vrede studerende bombarderede torsdag 20 politistationer med sten og flasker, væltede biler og blokerede gader i den centrale del af den græske hovedstad Athen.
Fire personer er blevet anholdt, og mindst en er blevet såret under urolighederne, skriver AFP.
I alt er over 70 mennesker blevet såret og omkring 100 arresteret siden urolighederne brød ud lørdag som følge af drabet på den 15-årige Alexandros Grigoropoulos.
Protesterne skyldes modvilje mod den græske regerings håndtering af den finansielle krise og manglen på arbejdspladser.
I flere europæiske lande har indbyggere været på gaden for at vise deres sympati med grækerne. Udover herhjemme har der været demonstrationer i Italien og Spanien.