Af Mette Boysen
mebo@avisen.dk
@BRØD:Siden den fri abort blev indført i 1973, har abortgrænsen ligget fast ved graviditetens 12. uge. Og der bliver den.
Det anbefaler Det Etiske Råd, som torsdag holdt møde for at tage stilling til, om abortgrænsen skulle hæves til 18 uger.
Grænsen for abort har blandt andet været til diskussion, fordi det i dag med ny teknologi er muligt at spore sygdom hos fosteret efter 12. uge.
Enigt råd
I løbet af fredag kommer de samlede anbefalinger fra Det Etiske Råd, men hovedkonklusionen torsdag var, at der var enighed om at fastholde 12-ugers-grænsen.
Det siger medlem af Det Etiske Råd Peder Agger.
Derimod var der uenighed om, hvorvidt det skal være nemmere at få en abort efter graviditetens 12. uge, siger Peder Agger.
»Det var et betydeligt mindretal, som mener, at Abortankenævnet skal være mindre restriktivt i forhold til aborter efter 12. uge, så man ikke får så mange afslag på abort, som man gjorde i en periode.«
I dag er det muligt i nogle tilfælde at få foretaget en abort efter 12. uge, men så skal kvinden have dispensation i Abortsamrådet.