Satellitterne, som udgør GPS-systemet, var en gave til menneskeheden for 25 år siden, men de giver i dag også anledning til uro, da der alle steder er bekymring for overvågning og spionage.

I dag findes der omkring 30 GPS-satellitter i drift. For at bestemme en position på jorden sikkert, skal ens GPS-modtager have signaler fra tre eller fire satellitter.

Det globale positioneringssystem (GPS) begyndte som et hemmeligt militært projekt i 1973. De første satellitter, der anvendes i dag, blev sendt op for 25 år siden - i 1989.

Baggrunden for, at alle bil- og bådejere og alle indehavere af en smartphone i dag kan drage nytte af GSP, skyldes til dels flytragedien den 1. september 1983, hvor en sovjetisk jægerpilot fik ordre til at affyre missiler mod en jumbojet fra Korean Airlines som ved en fejltagelse var kommet ind i russisk luftrum.

Flyet styrtede ned i Det Japanske Hav. Alle 269 mennesker om bord omkom.

Det var under Den Kolde Krig, og nedskydningen af flyet fik den daværende amerikanske præsident Ronald Reagan til at udstede et direktiv om, at GPS fremover både skulle anvendes til militære og civile formål.

I 2000 sørgede daværende præsident Bill Clinton for, at den civile verden fik fuld udnyttelse af systemet.

Det amerikanske GPS er dog ikke længere det eneste system af denne art, der er i rummet. Rusland har Glonass, og kineserne er ved at udvikle deres system, Compass. Også EU har sit eget navigationssystem, Galileo, som ventes at blive sat i drift inden for nogle år.

Signalerne fra satellitterne er kun til nytte, når man har de kort, der viser, hvor man er, og hvor man skal hen. Det er fremfor alt det Nokia-ejede Here og det hollandske TomTom, som er førende på dette område. Men Google har også en egen korttjeneste.

De konstante opdateringer af kort over hele verden er en gigantisk opgave. Ifølge ledelsen for Here sker der 2,7 millioner opdatering af deres kort dagligt.