Man har vel et standpunkt.
Selvom hun vrider sig igennem sin seneste film "The Savages", hvor hun har to kærester på én gang, er der én ting, smukke Blake Lively aldrig vil gøre på film:
Hun vil aldrig smide alt tøjet.
- Når jeg ser nøgenhed i film, bliver jeg altid distraheret, siger hun til bloggeren Perez Hilton.
- Jeg véd bare, at hvis jeg ser en scene, og der lige pludselig er bryster med, så bliver de alt, jeg kigger på, og ikke scenens handling, fortæller den smukke Lively.
Den populære skuespillerinde, der kan fejre sin 25-års fødselsdag den 25. august, synes ikke, at film skal have forstyrret handlingen med nøgenhed.
Derfor har hun det helt fint med sexscener, hvis de er en del af handlingen, men ikke med nøgenhed, fordi det stjæler fokus.
Så ungersvende verden over må indstille sig på, at der aldrig dukker en sexet scene op med den blonde Gossip Girl uden tøj på.
Med mindre selvfølgelig at man finder de nøgenbilleder, som Lively har taget af sig selv med en iPhone, og som blev offentliggjort mod hendes ønske i 2011.
/ritzau/