Rusland er nu trængt så dybt ind i den vestlige del af Geogien med kampvogne, at den georgiske hær virker tæt på opløsning.
Lige nu er Stalins fødeby Gori udsat for luftbombardement, og flere nyhedsbureauer fortæller, at de georgiske soldater flygtede fra byen uden at forsvare sig, da russiske soldater i nat rykkede ind.
Ifølge Timesonline.co.uk siger den georgiske præsident, Mikhail Saakasjvili, at hans land nu er skåret over i to dele.
OSCE håber på en snarlig våbenhvile i striden mellem Rusland og Georgien, der handler om udbryderregionen Sydossetien.
USA's præsident George Bush har fordømt Ruslands angreb.