Den tidligere sovjetleder Mikhail Gorbatjov siger til nyhedsbureauet Interfax, at Thatcher vil gå over i historien.
- Den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher var en stor politiker og en lysende personlighed, som vil blive i vor erindring og gå over i historien, siger Gorbatjov.
Den tidligere leder for det opløste Sovjetunionen, som har modtaget Nobels fredspris, holdt mange møder med Thatcher ved afslutningen på Den Kolde Krig.
- Thatcher var en politiker, hvis ord havde stor vægt, tilføjer Gorbatjov, som kalder hendes død for "en sørgelig nyhed."
- Vores første møde i 1984 var begyndelsen på en relation, som til tider var vanskelig, og ikke altid uden problemer, men som for os begge altid var seriøs og ansvarlig, siger han.
/ritzau/Reuters