Tech-giganten Googles moderselskab Alphabet har stødt Apple fra tronen som den virksomhed, som har den største likvide beholdning. Førstepladsen gælder ikke kun på hjemmemarkedet i USA, men i hele verden.
Det skriver Financial Times ifølge Finans.
Således var Apples likvide beholdning var ved udgangen af andet kvartal på 102 milliarder dollars (knap 700 milliarder kroner).
Det er ifølge Finans et markant fald i forhold til slutningen af 2017 på, hvor likviditeten lød på 163 milliarder dollars.
Alphabet har derimod en kontantbeholdning på 117 milliarder dollars (godt 791 milliarder kroner). Alphabets beholdning er steget i samme periode, som Apples er faldet.