En søgning på Google netop nu fører til en advarsel om, at computeren kan blive beskadiget, uanset hvilket søgeord der indtastes.
Det er formentlig en teknisk fejl, der får Google til at advare mod alverdens internetsider, når nogen forsøger at benytte søgemaskinen.
Ved søgning opfordres man til at vende tilbage til forrige side eller foretage en ny søgning. Ifølge flere kilder på nettet kan der også være tale om et hackerangreb mod verdens mest benyttede søgemaskine.
Googles hovedkvarter ligger i Californien. I slutningen af 2008 havde firmaet samlet over 20.000 ansatte.
Siden blev startet af de studerende Larry Page og Sergey Brin i 1998.